Verdensmålsdag på Koldinghus d. 25. juni 2022
Har du hørt om Dronning Dorothea og hendes liv på Koldinghus? En ret så fremsynet og visionær dame, der bl.a. lavede den første slotshave i danmark. Hun var meget forud for sin tid og anlagde to haver på Koldinghus: Den ene for foden af slottet og den anden mellem Staldgården og Helligkorsgade. Hun fik tilsået haverne, der skabte en rig og varierende botanik og gjorde hende delvis selvforsynende og sikrede, at hun og hendes ansatte fik en sund og varieret kost.
I forbindelse med verdensmålsdag på @koldinghus på lørdag den 26. juni, er jeg blevet spurgt om hjælp til at genskabe en mini kopi af hendes have, og deltage i det gratis arrangement i slotsgården kl 11 – 15. I slotsgården kan du i forskellige plantekasser gå tilbage til Dronning Dorotheas tid og se eksempler på hendes afgrøder. Få mere at vide om hendes forsvundne haver og lyt med, når jeg bl.a. fortæller om konsekvenserne af tab af biodiversitet. Kom med hvis du vil lære lidt mere om haver for 500 år siden samt om, hvad vi hver især kan gøre for at opfylde de 17 verdensmål.
Læs mere her: https://www.kongernessamling.dk/koldinghus/post/verdensmaalsdag/
Der er gratis adgang til slotsgården og fra kl 11 – 15 får vi fint besøg, når Dronning Dorothea kommer forbi og fortæller om hendes mange visioner.