Butikken Botanik by Rebekka lukker…… men JEG fortsætter, bare under nye former.  

Læs evt. artikel i VAFO via linket her: https://vafo.dk/artikel/blomsterbutik-lukker-tiden-var-kommet-til-at-jeg-skulle-tage-et-valg

Det har været en svær beslutning, som jeg har været længe om at træffe. Jeg er nemlig ret så glad for min butik, at trylle med de smukkeste blomster og ikke mindst at snakke med jer når I kommer forbi. Samtidigt har jeg også kæmpet og løbet hurtigere end jeg troede var menneskeligt muligt, da jeg kom fra universitetsverdenen og skulle lære at binde blomster, indrette butik, lave regnskab og siden at udvikle mit havedesign. Og netop havedesign-delen var en drøm jeg troede var utopisk, der nu er blevet virkelighed. Jeg elsker virkelig at hjælpe jer med jeres haver, hvad enten det er små bede, store bede eller hele haver. Og at jeg nu har sat mit præg på snart mange haver i Jelling og omegn havde jeg aldrig troet! Men jeg har ikke nok timer i døgnet til at forkæle både mine ”butikskunder” og ”havedesignskunder”. Og at gøre noget halvt ligner mig meget dårligt, så derfor har jeg valgt at fokusere fuldt ud på havedesign SAMTIDIGT med, at jeg har fået et lækkert værksted, hvor jeg fortsat kan holde kurser, lave større opgaver til fx begravelser og bryllupper, lave buketter til højtider og Morsdag, måske endda holde ”juleåbent”, og hvor jeg kan have planter og weekend-buketter til Grab and Go. Altså IKKE åbent hver dag, og jeg kommer heller ikke til at have blomster på lager hver dag, så hvis jeg skal hjælpe jer, så skal I bestille i god tid.   

Afslutningsvist vil jeg bare sige TAK! Tak til alle som har fulgt mig, støttet mig, arbejdet for mig, kigget forbi for at fælde en tåre eller dele en glæde. Jeg er meget beæret og håber I fortsat vil støtte mig og Botanik by Rebekka version 2.0  

Blomstrende knus fra mig😊  

P.S. Ophørsudsalg starter onsdag 10. august og varer så længe lager haves, dog senest til starten af september. Husk at medbring dit gavekort hvis du har sådan et liggende og hold øje med de ændrede åbningstider på de sociale medier😊   

Åbningstider denne uge 33:

Torsdag: 12.00-20.00

Fredag: 10.00-17.00

Lørdag: 9.00-12.00