Hvis du har en have eller måske bare et bed, hvor du har brug for inspiration, råd og vejledning, hjælper jeg gerne – uanset om du blot har brug for hjælp til et specifikt projekt eller ønsker en gennemgribende gennemgang af haven, måske med efterfølgende haveplaner.
Haveinspirationsbesøg
Ved et haveinspirationsbesøg kommer jeg hjem til dig/jer, hvor vi starter med en tur rundt i haven. Her kan vi tale om alt fra specifikke udfordringer til, hvordan en eventuel grov haveskitse kan se ud. Du bestemmer, hvad du har brug for hjælp til.
Et besøg på 1,5 time koster 2.695 kr. Ved behov for et længere besøg eller et genbesøg koster det 895 kr. pr. time herefter. Kørsel afregnes efter statens takst.
Haveskitse
Hvis du/I efter havebesøget ønsker min hjælp til en mere detaljeret haveskitse, kan jeg også lave det. Med en haveskitse får du en målfast plan over havens indretning og overordnede plantevalg. Haveskitsen udarbejdes på baggrund af en målfast tegning i forholdet 1:100, som I laver, hvor eksisterende bygninger og belægning er tegnet ind. Derudover får du en beskrivende tekst med indsigt i tankerne bag havens indretning. Vi afslutter med et kort opfølgende møde over telefonen eller via eksempelvis Google Meet.
En haveskitse koster fra 7.995 kr. (inklusive første havebesøg), afhængigt af havens størrelse og opgavens kompleksitet.
Haveplan
Med en haveplan får du en farvelagt, detaljeret og målfast plan over haven samt en komplet beplantningsplan. Du modtager en planteliste med billeder, information og eventuelle tips til pasning af alle planterne i haveplanen. Derudover får du en beskrivende tekst med indsigt i tankerne bag havens indretning og plantevalg. Vi afslutter forløbet med et opfølgende møde over telefonen eller via eksempelvis Google Meet.
En haveplan koster fra 11.495 kr. (inklusive første havebesøg), afhængigt af havens størrelse og opgavens kompleksitet.
Send gerne en mail med en beskrivelse af jeres ønsker samt billeder af haven/bedet til mail@botanikbyrebekka.dk.
Se eksempler på min stil her, og find mere på Instagram @gardenbyrebekka